Menu

Ringkøbing IF gæster Campus Road

image
09. april 2021 kl. 19:36
Lørdag kl. 13:00 spilles årets første kamp på Campus Road

Efter mandagens point-deling i Tarup/Paarup, venter der lørdag årets første hjemmekamp for De Blå.
På visit kommer Ringkøbing IF, som i den forgangne runde sejrede med 1-0 over Viby, i en kamp hvor Ringkøbing IF måtte spille en time i undertal.
Ringkøbing IF ligger inden kampen på en 4. plads i rækken, lige akkurat på den rigtige side af den streg som giver en adgangsbillet til oprykningsspillet til 2. division.
B.1913 ligger inden kampen fortsat på en 3. plads, 2 point foran netop Ringkøbing IF. 
Det er vestjyderne som har revanche til gode, da De Blå d. 4. oktober 2020 sejrede med 2-0 på Green Arena i Ringkøbing. Sidste gang Ringkøbing IF var på besøg på Campus Road var d. 1. april 2017, hvor Ringkøbing IF i forårspræmieren sejrede med 2-1 i Odense. Ringkøbing IF vandt den daværende sæson Danmarksserien og rykkede op i 2. Division. 

Endnu en klassisk 6-points-kamp står således for døren. Kampen har kick-off kl. 13:00, og portene vil fortsat være lukket for tilskuere.

Luk