Tak for fondhjælpen i 2019
I de seneste par år er der lagt ekstra meget energi i at forbedre rammerne for alle i B1913. Det er en langsommelig proces, der desværre ikke sker hen over natten. Det er et langt og sejt træk, der skal tages i bidder. Mange fonde har det seneste år været stort medvirkende til, at det fortsat går i den rigtige retning.
For gennemsigtighedens og taknemmelighedens skyld vil vi gerne benytte årets sidste dag på at takke de fonde, der har bidraget til, at vi har en klub i fremgang! Alle støttede midler er guld værd i en klub som vores:
• DIF & DGI’s Foreningspulje har støttet med tilskud til visions- og implementeringsseminar, indretning af klubmiljø og målmandstræning
• Jem & Fix har støttet med nyt rækværk til vores stadionbane (der vil blive opsat i 2020)
• Lokalpuljen (Nordea) har støttet med et DBU-arrangementet Pigeraketten (der vil blive afholdt i 2020), nye fodbolde, boldvogn samt spillertøj
• Toms Guld Fond har støttet med træningsudstyr og bolde til vores mindste spillere
• Danske Bank Fyns Fond har støttet med nye bolde samt træningsudstyr til vores yngste pigehold
• Sparekassen Sjælland Fonden har støttet med VEO-videosystem til optagelse af kampe og videoanalyse
Godt nytår!