Sjældent har et B1913 hold været så presset – og vundet.

Sjældent har et B1913 hold været så presset – og vundet.

Deres udsendte mødte op på Campus Road ligesom de 2 hold og dommertrioen gik på banen i samlet flok, som DBU gerne vil have det, når der står pokalfodbold på menuen. Lad os nu bare få det overstået uden at blive ydmyget og få skader inden vi skal til Marienlyst på fredag.

Det var en stor mundfuld der ventede, Jammerbugt FC spiller 3 rækker højere i landets næstbedste række, træner det dobbelte af, hvad vi gør, og må derfor formodes at være os totalt overlegne i alle spillets facetter. Og lad det være tastet med det samme, de sort klædte gæster var overlegne i gennem hele kampen, løb hurtigere, hoppede højere, kombinerede snapt men den sidste dødbringende aflevering kom aldrig. Fordi der igen og igen kom et par blå strømpeskafter på tværs og fik tacklet, ligesom Victor i målet fik vist lidt landsholdsklasse med et par håndfulde gode redninger, og hvis alt svigtede havde man indtryk af,  at Fru Fortuna drejede bolden på alluminiummen, som det skete et par gange.

De første 45 minutter var de bedste for hjemmeholdet, vi var fremme ved Jammerbugt målet 5-6 gange og havde også noget der kunne kaldes kvalificerede afslutninger, ellers var det de sortklædte gæster der førte an. Til at starte med lange fremlægninger, senere med kombinationer på 1. divisionsniveau, men som allerede skrevet, kom de ikke igennem det defensive 13 forsvar, der sloges for den blå trøje .

Hvis hjemmeholdet var defensive i 1. Halvleg, så skal der et meget eller ultra foran i 2. Halvleg, holdet blev mast ned i og omkring eget felt, hvor Jammerbugten FC forsøgte at agere i de overbefolkede omgivelser, de fandt aldrig det værktøj, der kunne dirke hjemmeholdets forsvar op. Vi er nede på 3-4 gange at hjemmeholdet var i Jammerbugt feltet, i det ene tilfælde råbte hjemmepublikummet om et forsøg fra 11 m pletten, begået mod Andreas Carlsen, men igen fløjten her, som var rigtigt dømt.

Den forlængede spilletid forløb som 2. Halvleg af den ordinære kamp, ensrettet spil i retning af 13 målet. Her stopper skribenten lige op for at tage luft ind. Alle,, der har spillet fodbold på et eller andet niveau, ved hvor mentalt og fysisk dræbende det er at være under et så konstant pres, for Gud ved hvilken gang er en bold clearet, reddet, sparket væk eller dømt ude, så kommer den retur uden der er mulighed for en pause, mens der afvikles et mod angreb.

Og det er heri den store præstation skal ses, hele 13 holdet blev ved med at holde hovedet koldt og agere så klogt som nu presset tillod det, så fysikken må være på plads, evnen til at tænke bold ligeså, og der var, som jeg vurderer det, ikke på noget tidspunkt optræk til panik eller råben af hinanden, vi skal den anden vej rundt , med opmuntrende tilråb og ros for aktioner.

Straffesparkskonkurrence er og bliver et lotteri, men måske havde hjemmeholdet et lille overtag i form af en varm målmand og så den viden, at vi havde mindst at miste. Det slutter 8-7 i vort favør, alle  scorer ret usædvanligt, Jammerbugten FC brænder det 8. Spark ved at skyde over mål, og vort 8. Spark sætter Victor Larsen, lidt heldigt, ind så jublen kan bryde løs.

Mathias Knudsen: Jo de var hurtigere og fysisk stærkere end os, men de kom aldrig igennem og så virkede det som om, at flere af deres spillere, kørte deres eget show. Vi bliver nødt til at spille så defensivt, det er det eneste våben vi har.

Nicklas Stokholm: Vi bliver ædt af deres forsvarer, hvis man er på vej forbi dem bliver man taget hårdt i armen og holdt fast, uden at dommeren kan se det forstås.

Alting koster, man får ikke noget foræret her i livet, blev reporteren belært om af sit fædrene ophav, på samme må vi afvente og se om Frederik Schousboe (kramper) Emil Bech ( ankel) og Anders Eling ( hofte) bliver klar til på fredag ude mod Marienlyst Boldklub.

Nu kan alle de blå hjerter drømme nogle dage ind DBU foretager lodtrækning til næste runde, et attraktivt Superligahold på hjemmebane tak.

Søren Tolberg.