Nyt om nationalt fodboldcenter på Campusvej
Efter dagens pressedækning af planer for et nationalt fodboldcenter-projekt på Campusvej orienteres her medlemmer af B1913 og andre interesserede.
Når det nationale fodboldcenter kommer i medierne netop nu, skyldes det, at der i forbindelse med landspokalfinalen i morgen afholdes et netværksarrangement, hvor planer for centret præsenteres for deltagerne. B1913's formand, Erik Knudsen, er løbende blevet opdateret om projektet via kontakt til klubbens samarbejdspartner på SDU. Formanden har endvidere modtaget invitation til netværksarrangementet fra DBU.
Bestyrelsen har i øvrigt aftale om, at følge op på projektets udvikling gennem møder med projektdeltagere fra Fritid og Kultur i Odense Kommune.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til klubformand, Erik Knudsen på mobil 29 60 59 88.