Lidt nyt fra Old Boys afdelingen.
Kurt "Bogense"
På den sportslige side er vort 7 mands guldhold blevet Fynsmester i OB70 turneringen. Her skal spillerne som udgangspunkt være fyldt 58 somre. Der kan dispenseres på 3 pladser, kravet er så at de skal være 55-57 år. I moderne fodbold tales der meget om de små marginaler, eller stolpe ind eller ud. Alt efter ens temperament, er det ikke disse termer der står først for når det kan refereres at holdet led et nederlag og ellers tog alle stik hjem med en samlet score på 113-12 i en række med 9 hold. Tillykke med endnu et Fynsmesterskab skal lyde herfra.
Holdet hviler ikke på de udleverede laurbær, men fortsætter over i OB70`s vinterturnering. Her er der desværre kun 3 hold i rækken, hvor man møder hinanden 3 gange, resultaterne i denne turnering vil blive bragt senere.
Old Boys bestyrelsen har med glæde kunne opfylde et ønske fra Smølfe afdelingen, hvor de aktive er i aldersgruppen 2-4 år, om flere fodbolde da afdelingen er i kraftig vækst.
Slutteligt er Kurt Gravlund Hansen gået hen og blevet 80 år her den 8. November, for at de fleste er med på hvem der er rundet skal der nok lige tilføjes et Kurt ”Bogense” for at alle er med. Tillykke Kurt.
Old Boys.