Menu

Første udkald til Blå Weekend

image
01. maj 2019 kl. 09:55
Sæt kryds i kalenderen

Der bliver knald på Campusvej i Blå Weekend den 24. og 25. maj 2019 med lokalbrag, High Risk-stævne og masser af hjemmekampe for De Blå.

Fredag den 24. maj har Danmarksserien lokalbrag hjemme mod Næsby Boldklub med start kl. 18:30. Også det blå Serie 2-hold Lokomotiv Odense har lokalopgør kl. 18:45 mod naboklubben OKS.

Efter kampene holdes fællesspisning og hygge i Café13, og så er weekenden skudt rigtig godt i gang med godt selskab og en flere retters menu til yderst rimelige pris.

Lørdag den 25. maj bliver der stort run og livlig aktivitet på Campusvej.

Masser af spillere og tilskuere fra alle dele af landet, spiller, hygger og hepper, når B1913's hold, Jourventus fra journalistuddannelsen og kvindernes SDUkendt kæmper mod andre journaliststuderende ved det traditionsrige High Risk-stævne. Her står æren på spil for de blå Jour-drenge og pigerne, som skal holde de gode sejrs-takter fra stævnet på Campusvej forrige år.

Se video fra sidste gang de var på Campusvej:

Også børnene indtager Campusvej om lørdagen, hvor vores U7/U8-piger deltager i et stævne. Desuden spiller Albaniserie-damerne, ligesom U17-drengene og de blå Justitia-gutter fra jurastudiet trækker i kamptøjet.

Lørdagen afsluttes med festlig aktivitet i Café13. Mere herom senere

Vælg liv og glade dage og sæt kryds ved Blå Weekend den 24. og 25. maj 2019. Her byder Campusvej på forskellige fodboldoplevelser, sjov og hyggeligt samvær.

Hold øje med vores hjemmeside og Facebook. Her kommer yderligere oplysninger om program, menuer og den slags.

Luk