Første hjemmekamp i den nye sæson
Så ringes der ind til den første hjemmekamp i sæsonen 2021/2022, og første modstander er en gammel kending, Varde IF. En modstander vi ofte er stærkt udfordret imod, men måske skal det være anderledes fredag kl. 19.00 på Campus Road.
Vestjyderne er kommet godt fra land, med en 3-0 sejr i pokalturneringen over B.1909, og senest en 2-0 sejr i turneringen, denne gang også over B.1909.
I ugens løb har man i en lokal morgenavis kunne læse SfB/Oure's cheftræner Tune Holms citat:" ...tror lidt på B1913, i oprykningsræset, sammen med TPI, Varde IF, Marienlyst og SfB/Oure selv". Der ser skribenten slet ikke, i dennes fodbold verden skal vi kigge ned og samle så mange point, at vi undgår nedrykning, husk på, at vi spillede i nedrykningsspillet i sidste sæson. Nuvel vi har været dygtige og heldige i transfervinduet, mistet 2 og fået 5-6 kapable herre ind i truppen, men de skal jo lige vænne sig til det hele, og således.
Som sædvanligt vil det være muligt før under og efter kampen at tanke forfriskninger. Vi taler pilsner øl fra vort lokale bryggeri samt sodavand i forskellige varianter. Er mad depoterne ikke blevet fyldt op inden kampen, er der også råd for det i form af udsøgte stadionplatter med grillpølser og hvedebrød.
Søren Tolberg