Menu

Det glade budskab: Så må vi være 75 samlet

image
05. maj 2021 kl. 14:07
Øvrige regler gælder stadig

Tilskuere jf. Corona-forsamlingsforbuddet 

Retningslinjer under kamp, stævne og træning på B1913´s anlæg

Der findes ikke noget bedre end at se et stort og oplagt publikum ved sidelinjerne på Campus Road-anlægget. Lige nu er der blevet plads til få - men desværre ikke mange - engagerede tilskuere. 

Forsamlingsloftet hæves fra torsdag den 6. maj 2021 til 75 personer ved udendørs arrangementer. Både spillere, trænere, dommere, andre officials og evt. tilskuere mv. tæller med i det samlede antal, der må være forsamlet i forbindelse med en fodboldkamp, stævne eller træning. Reglerne om sektionsopdeling af anlæg, afmærkning mv. som vi efterhånden har vænnet os til, gælder fortsat.

Vi gentager derfor lige teksten fra tidligere…

 

Afmærkning

Under træning, stævne eller kamp, skal det være tydeligt, hvilke personer der hører til hvilket arrangement på anlægget. Hvis dette ikke helt naturligt er tydeligt i forhold til anlæggets udformning, skal hver holdansvarlig/coronaansvarlig tydeliggøre det område, hvor evt. tilskuere til træningen, stævnet eller kampen skal være. Her kan fx bruges kegler, toppe, minestrimmel eller lignende til afspærring, så politiet ikke er i tvivl, hvis de skulle komme forbi. Husk at der skal være plads til afstand mellem tilskuere.

I.f.t. B1913´s anlæg vil det være aktuelt at sætte tilskuerområder op alle andre steder end på 1 og bane 2.

Det er forbundet med store bøder, hvis man ikke overholder Coronaretningslinjerne. Bøderne for den enkelte ligger fra 2.500 kr.- 4.000 kr. Bøder for klubben starter ved 10.000 kr. 

Vi opfordrer derfor alle i klubben til at hjælpe hinanden og løs udfordringerne sammen.

Læs ALT om dig, fodbold og Corona her:

https://www.dbu.dk/klubservice/fodboldens-corona-regler/

 

 

 

Luk