Den nye webshop er online
I samarbejde med SportMaster har vi rullet vores nye webshop ud, hvor man fremover blandt andet kan købe træningstøj, jakker, poloer, rygsække og halsedisser. Sortimentet vil løbende blive udvidet. Samtidig har man på shoppen mulighed for at tjekke lagerstatus, tage forbi butikken på Dalumvej og prøve varerne inden man køber, så man sikrer, at man får den rigtige størrelse.
Skal man have tryk på skal man indtil videre stadig fysisk forbi butikken på Dalumvej og indlevere sit tøj til tryk efter man har købt det. SportMaster på Dalumvej har åbent mandag til torsdag fra kl. 10.00 til 17.30, fredag fra kl. 10.00 til 18.00 og lørdag og søndag fra kl. 10.00 til 14.00.
Du finder den nye webshop her.