B.1913 styrker organisationen yderligere
B.1913 styrker organisationen
Vi er rigtig glade over at kunne præsentere Kasper N. Christensen som en del af rekruterings-teamet omkring vores bedste senior hold. Kasper er ansat som ansvarlig for rekruttering til vores DS og Hold 2 fra SDU.
Kasper er 25 år gammel og kommer fra Bramming inden han påbegyndte studiet Idræt og Sundhed, hvor han nu er fjerde års studerende
"Vi har i flere år vendt og drejet hvorledes vi kunne tiltrække spillere der er studerende på SDU. Jeg er overbevist om, at vi i Kasper har fundet noget nær den ideelle løsning. Han har i sin studietid opbygget et imponerende netværk og har adgang til alle sociale platforme på tværs af alle uddannelser og årgange. Han har gennem sit arbejde med La Bomba (klubbens nominelle 3 hold) vist at han kan kan hente spillere fra de højeste niveauer.” udtaler Sportschef Peter Rask og tilføjer, at han ikke et sekund er tvivl om, at Kasper kan opfylde ønsket om minimum 10-12 nye spillere til truppen årligt.
Kasper er ifølge ham selv mere end klar til opgaven, hvor han glæder sig til at repræsentere B.1913 på SDU og er overbevist om at klubben og SDU er et perfekt match. “Vi er i stand til at levere fodbold på alle niveauer fra det rene hyggebold til et elitært niveau.”
Kasper pointerer at hans kontaktflade på SDU gennem hans daglige gang der, vil være et fint afsæt i det opsøgende arbejde, derudover planlægges der allerede diverse events, formentlig allerede første gang i forbindelse med Pokalkampen mod Sønderjyske onsdag d 22.september kl.16.30 på Campus Road.
Alle parter tror på at dette tiltag er begyndelsen til et langt og udbytterigt forhold for kommende spillere og B.1913.
Vi håber at der vil blive taget rigtig godt imod Kasper i klubben.