Menu

Hvad gør jeg som ny træner?

Hvad gør jeg som ny træner?

Indmeldelse af spillere

Nye spillere træner med to gange, men tredje gang skal de have udleveret en indmeldelsesblanket, som udfyldes og medbringes næste gang. Glemmes den, kan der kun trænes med fjerde gang, hvis blanketten er medbragt. Det er trænernes opgave udfra udleverede spillerlister at informere en spiller eller dennes forældre om, at kontingent ikke er indbetalt. Udmeldelse skal ske over hjemmesiden og ikke gennem træner.

Udstyr og lign.

Henvend dig til personen, der står for materialer. Findes på hjemmesiden under kontakt. Nøgler kan bestilles/afhentes her.

Hal og banetider

Haltider tildeles primært de mindste årgange. Weekendtider er mulige for alle. Græstider tildeles efter trænerønsker, dog afgør banepåsætter fordelingen endeligt.

Planlægning af kampe

Før hver sæsonstart skal kamptidspunkter planlægges. Sidste frist for at indsætte tider og dage for hjemmekampe uden at skulle spørge modstanderen er begyndelsen af februar og begyndelsen af august. Sørg for at lægge kampene på tidspunkter, hvor banerne er fri. Fx kan opvisningsbaner være optaget af seniorhold eller lign. Syvmandsbanen kan ligeledes være optaget.

Dommere

Hvis din kamp kræver, at du får anvist dommer af klubben, bedes du henvende dig til dommerpåsætter og aftale nærmere med vedkommende. Flyttes eller aflyses en kamp, skal dommeren have det at vide med det samme. DBUFYN sætte dommere på nogle kampe, derfor skal de have besked, så dommeren kan blive frameldt.

Ændring af kamp

Ændringer af hjemmekampe meddeles straks til banepåsætter (Lars Bo) og kampfordeler. Udsættelse af kamp eller flytning skal med meddeles til kampfordeler, så DBUFYN kan blive underrettet så hurtigt som muligt. Man kan evt. selv skrive dette til info@dbufyn.dk

Hvis du vil have flyttet en kamp udenfor normal kampplanlægning tager du nemmest kontakt til den involverede klub og aftaler med denne, hvorefter du sender dit ønske til kampfordeler, som derefter ordner det administrative.

 

Planlægning af kamptider til turneringen

Når kamptiderne planlægges, skal du gå ind i Klub Office og skrive de tider ind, som du vil spille. Du kan også sende tiderne til kampfordeleren, som så vil lægge dem ind. Da vi kun har en syvmandsbane, vær opmærksom på, at du ikke lægger kampe oven i andre holds kampe.

Hvordan og hvorledes med baner?

Du skal ikke booke dig ind på banerne, de tildeles til de enkelte hold på spilledagen, dog ligger nogle holds kampe fast på bane 1 og 2.

 

Rangordenen er således for hold på bane 1 og 2.

Vi har planlagt bane 1 og 2 som følger:

Bane 1

Senior AS og Serie 2, damer div. og U19.

Prioriteten er: AS herrer, dame div. og serie 2 og U19 drenge.

Bane 2

U14, U15, U17, U19 og U17-19 piger. Det gælder kun første hold.

Prioriteten er U19 drenge, U17 drenge,  U15 og U14 drenge.

Såvidt muligt skal førstehold, som spiler i den bedste række fra ungdomsrækkerne (fra U14) spille på hhv. bane 1 eller 2.

 

Vedrørende vask af tøj

Retningslinjer for tøjvask (Første hold U14 og senere)

Træning og kamp

Lav en oversigt over, hvornår i træner og spiller kamp og giv den til Bamse, så han kan planlægge

Der skal informeres, hvis trænings eller turneringskamp ændres (husk også dommeren)

Materialer

Anvendte remedier (bolde, kegler, flag m.m.) skal lægges på plads efter brug. Materialer placeres i rummet ved siden af hallen.

Vask

Alt træningstøj sættes ind på hylderne

Alt kamptøj skal til vask samme dag som brugt

Tøj sorteres som følger:

Strømper og bluser nederst i kurven, shorts øverst

Langærmet og kortærmet hver for sig

Alle lynlåse skal være lukkede

Banerne

Ingen træning i målfelterne

 

Overnatning i B1913, fx Blå Stue

Følgende skal orienteres: Vagtmanden fra G4S og SDU på tlf. 60112001 (Max)

Pædofilipolitik

Fremgår af hjemmeside. Alle ungdoms- og børnetrænere skal udfylde en attest, som sendes til Rigspolitiet for godkendelse af dig.

Konflikter

Konflikter mellem trænere eller træner-spillere skal ikke afgøres igennem SMS, e-mail eller lign. Det er forbudt at bruge disse midler i en tvist. Ungdomsformanden kan indkaldes til et møde, hvor kompetanterne mødes ansigt til ansigt og får løst stridigheden. Overholdes dette ikke, kan det medføre fyring af træner.

 

B1913, august 2015

Dit digitale trænerværktøj

Seneste nyheder

  • Nyheder ungdom 2017
    U19 til kvartfinale i pokalturneringen
  • Nyheder ungdom 2017
    En lang tur hjem fra Assens for U19M
  • Nyheder senior 2017
    Pladen fuld over hele linien
  • Nyheder senior 2017
    Kvinder Albaniserien topper
  • Nyheder ungdom 2017
    Personlige fejl koster dyrt for U19M
  • Nyheder ungdom 2017
    Drama fra sæsonens første fløjt for U19M