Menu

Albaniserien

 

Fællesskab, venskab, passion og socialt samvær

I B
1913 kommer kvindespillerne i høj grad fra Odense/omegn, men grundet klubbens placering ved Syddansk Universitet kommer en del af spillerne også fra Jylland og enkelte fra Sjælland og sågar Bornholm. Den naturlige forbindelse til SDU bevirker, at der er et godt spillerflow.

På indeværende tidspunkt (anno 
2016) har vi to hold - et førstehold, der spiller i Fynsserien/Albaniserien og et andethold, der spiller i Serie 1.
Der er således mulighed for at spille på forskellige niveauer, alt afhængig af ambitioner og evner (ikke mindst så man kan få studie og/eller arbejde samt fodbold til at gå op i en højere enhed). OBS: husk altid løbesko foruden fodboldstøvler til træning.

I klubben vægter vi det sociale højt; det understreges gennem opstarts- og afslutningsfester, hvilke ofte indbefatter hele seniorafdelingen - eller i form af udflugter og fællesspisning med fokus på alternative aktiviteter og socialt samvær, så vi indimellem også er sammen uden for grønsværen. Det sammenhold, der etableres gennem sådanne tiltag, kaster resultater af sig på fodboldbanen (forglem ej de bånd der knyttes i omklædningsrummet/tredje halvleg). Når man trives på såvel som uden for banen, er det glæden og motivationen, der driver værket!

Desuden tilbyder klubben tøjvask efter hvert træningspas og stiller håndklæder og ens træningstøj til rådighed, hvilket i sig selv giver en følelse af holdånd.
Ydermere har vi en massør tilknyttet holdet, så der kan rådes bod på en mulig skade eller forebyggelse heraf.

Synes du, at alt dette lyder som noget for dig, og brænder du for fodbolden, så tøv ej, men kom til et uforpligtende træningspas og se, om det er noget for dig. Vi står med åbne arme og byder nye spillere velkommen!

Træner sammen med serie 1 henholdsvis tirsdag og torsdag i tidsrummet 18.00-20.00.

 

Som antydet træner vi ved SDU, Campusvej 55 - 5230 Odense M.
For nærmere info, kontakt da nedenstående personer:

Cheftræner, Fynsserien - Jeff Sand Outzen: 
31 50 09 91

Træner, Serie 2


Assistenttræner - Bent Kottal:  
21 69 00 72

Næste kampKvinde Albaniserien forår 2017 • Pulje 1

Ude mod
Kildemosens BK
26. maj
Kl. 18.45
Kildemosens anlæg
Kvinde Albaniserien forår 2017 - Pulje 1

StillingKvinde Albaniserien forår 2017 • Pulje 1

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 Odense Q 4 4 0 0 12
2 Tåsinge f. B. 5 2 3 0 9
3 Flemløse BK 5 3 0 2 9
4 B1913 4 2 2 0 8
5 Nyborg/Aunslev 6 2 2 2 8
6 Hjallese/Ubberud IF 5 2 1 2 7
7 MG & BK 4 1 2 1 5
8 Kildemosens BK 6 0 4 2 4
9 Tved BK 6 1 1 4 4
10 Aarslev BK 5 0 1 4 1